Om

Rune Thorsteinsson

Komponist, performer, producer og underviser med base i København.

Frem for at perfektionere færdighederne på et specifikt instrument eller inden for en bestemt genre, har jeg dyrket det potentiale der ligger i at skabe mig en unik og bredtfavnende kompetencesammensætning.
Jeg søger at skabe original og personlig musik ved få disse forskellige kompetencer til at spille sammen.
Min musik indeholder ofte alternative instrumenteringer og iscenesættelser, fysisk og visuel musik, vekslen mellem improvisation og stramme kompositioner, publikums interaktioner, koncerter med forudgående workshops så 3-400 gæster kan medvirke på scenen, produktioner hvor jeg eller min trio møder forskellige kunstnere eller orkestre, lige fra symfoniorkestre til musikere fra alverdens musikkulturer.
Jeg søger at formidle min musik gennem filmfortællinger der giver indsigt i kreative processer og kunstneriske/ pædagogiske overvejelser.
Jeg føler mig lige så skabende og udøvende når jeg underviser som når jeg performer, og søger derfor ofte at ophæve skellet mellem hvornår noget er koncert og hvornår noget er workshop.
Det handler om at søge og forløse det musikalske potentiale der findes i enhver situation.

Download CV