WORKSHOPS

BOOOM MUSIC kan med 400 murerbaljer/trommer skabe inkluderende musikoplevelser for store grupper af mennesker. Man får muligheden for at mærke den opløftende power og samhørighed, der opstår når mange mennesker opholder sig i musikken sammen. Fælles puls, fælles beats, uhøjtidelig og underholdende samvær samlet i et kvalificeret musikalsk output

 “Det interessante i en workshop eller undervisningssituation er først og fremmest at søge det optimale møde med de mennesker jeg står overfor. Uafhængigt af deres niveau. Derfor har jeg de seneste 10 år både beskæftiget mig med at undervise børn og voksne der ikke til dagligt spiller nogle instrumenter samt musikere på højeste niveau”

BLANDT TIDLIGERE KUNDER KAN NÆVNES
Coop, Lego, Deloitte, Nordea + Telenord i Norge, Roskilde Festival, DGIs verdenshold, Danmarks Radio, NRK, Teater Bielefeld i Tyskland, Danmarks Musiklærerforening og et utal af skoler. Der er blevet lavet workshops og kurser i Sverige, Norge, Tyskland, Island, Færøerne, Sydafrika, Nepal, Brasilien og Kina… Download liste over tidligere kunder

 


EN WORKSHOP 

Gumboot/ bodypercussion/ rytmelege og øvelser er Workshops hvor vi ikke bruger andre instrumenter end kroppen. En workshop vil typisk kunne bevæge sig i to retninger. Enten med fokus på at lave en række underholdende øvelser og lege hvor vi arbejder med at kombinere rytme, koordination og interaktioner med hinanden. Eller hvor vi koncentrerer os om at indstudere et Bodypercussion/ Gumboot groove med div. variationer og breaks og sætter det sammen til en performance.

 

Workshops og kurser kan antage forskellig form
Indholdet tilpasses altid deltagerne og de givende rammer

 


PRÆSENTATIONSMATERIALER

Booom for virksomheder
Booom for skoler og gymnasier

 


UNDERVISNINGSMATERIALE

Jeg interesserer mig for musikundervisning på alle niveauer. Ifm. mit virke som underviser og pædagogisk vejleder på Rytmisk Musikkonservatorium i København har jeg udviklet en masse øvelser, lege og rammer, hvor man skaber musik og interagerer med hinanden. Fokus er oftest på samspillet mellem musik, rytme og krop.
Undervisningsmaterialet kan tilpasses forskellige niveauer, og jeg bruger det selv, både når jeg workshopper med børn, der ikke tidligere har spillet et instrument, gymnasieelever, dygtige musikere på konservatorieniveau og på efteruddannelses-kurser for musikundervisere i folkeskolen, gymnasiet og på musikskoler. Materialet tager oftest udgangspunkt i undervisning af store hold. .


KØB UDGIVELSER & UNDERVISNINGSMATERIALE


BOOOM BOOOM VOL 2 GUMBOOT VARIATIONS


VIDEOER:

     300-børn